27_3_1200.jpg
 
 

Projekt nr. 27

I dette byhus har vi bygget både køkken og badeværelse. Katrine deler her sine overvejelser i forhold til familiens behov, husets arkitektur og indretningens helhed. 

 

En rød tråd gennem boligen

”Som børnefamilie er køkkenet er et af de rum, vi bruger allermest tid i. Det er her, vi hver dag samles om havregrød og morgenradio, inden dagen begynder, og om madlavning og aftensmad efter fyraften – og om eftermiddagshygge, weekendbrunch, rødvin med vennerne, og mange ting derimellem. Derfor drømte vi om et køkken, der er smukt både udenpå og indvendigt, som kan holde til at blive brugt, og som stilmæssigt overlever flygtige tendenser. Stilleben Architects’ enkle og elegante køkkener kan i min optik lige præcis det!” 

”Det var vigtigt for mig at vælge et køkken, der kan holde til varme gryder, citronsaft og spildt kaffe, men som samtidig ikke reduceres til et praktisk arbejdsrum. Det skulle være drønhyggeligt, for jeg vidste, at det var det rum, vi ville hænge allermest ud i. Vi overvejede først at købe et standardkøkken, men i sidste ende var prisforskellen mellem den budgetvenlige version og det gennemførte snedkerkøkken ikke stor nok til at holde os fra at bygge drømmekøkkenet.”

”De samme refleksioner gjorde sig gældende, da vi undersøgte mulighederne for indretningen af vores badeværelse. Et rum, der skulle være lunt og rart, og som indbød til at blive hængende. Der skulle også være god plads til at brede alt vores habengut på en stor overflade – fra badeænder og bleer til tandbørster og makeup. Og så var det jo desuden oplagt at skabe en rød tråd mellem husets rum ved at lade det stilmæssige udtryk gå igen i køkkenet og badeværelset.”

”Vi bor i et gammelt byhus, der blev opført som arbejderboliger for 130 år siden, og selvom man dengang næppe kastede så stort og flot et køkken i et hus som vores, har det været vigtigt at være tro mod husets stil. Et landligt engelsk køkken ville set helt skævt ud, og det samme gælder et ultramoderne, grebsløst køkken med stål og højglans. Stilleben Architects’ enkle og stilfærdige udtryk gør, at køkkenet ser ud som om, det var skabt til huset.”

 
27_4.jpg
27_2.jpg
27_1.jpg
Stregtegning_Projekt27.png